Wedge vandt Bolia Design Award 2012 -
Wedge er en loungestol designet med tanke på kilens kraft som samling, men også som visuel detalje. Kilesamlingen har i den skandinaviske designtradition været gemt væk fra produktionen og har tidligere oftest kun været brugt på håndværkerens arbejdsplads. Jeg har med Wedge skabt en stol der hylder kilen, dels for dens styrkemæssige egenskaber som bærende element for stolens sæde og ryg, men også for dens stabilitet og evne til at samle stolens sider. Jeg har under projektet set kilen som nøglen til vores formsprog. Udover dens konstruktionsmæssige egenskaber giver den os og forbrugeren mulighed for at skille stolen ad, for lettere at kunne transportere den under fragt. Dermed kan man spare kubikmeter under fragt og levering fra værksted til forbruger. Derudover har kilen gjort det muligt, at skabe en stol, som udelukkende er fremstillet af naturmaterialer – ingen brug af søm eller skruer.
© Copyright December 2011